En problemløsende podcast, der med lattermild tilgang sætter fokus på kommunikation, stresshåndtering og psykisk arbejdsmiljø generelt. I studiet journalist Mette Oscar og foredragsholder Karen-Marie Lillelund

Mette har fået voksenskældud af en aggressiv vicevært, og derfor taler vi i dag om at prøve at finde de lyse sider. 

Mette er i hopla, fordi hun endelig har fået kontrol over en mand. Karen-Marie har fået for meget papvin. Og så dykker vi ned i nogle af de buzzwords, der præger erhvervslivet. 

Hvorfor kan vi ikke tale om noget vigtigt? Hvorfor skal vi igennem så mange ligegyldigheder, når vi møder nye mennesker? Smalltalk tjener faktisk et formål, og det kan du høre mere om i denne uges spændstige udgave af Prøvliåhørher, når vi dykker med i meningen med meningsløshederne

I denne uge taler Karen-Marie og Mette om at gå sig glad. De er stærkt inspirerede af Heidi Møller fra Gå Mig Glad, som simpelthen lever af at gå sammen med mennesker. Her kan I høre interviewet med Heidi Møller, der selvfølgelig blev til på en spadseretur i Frederiksberg Have.

Gå dig til bedre humør

Det hjælper rent faktisk på humøret at komme ud og gå, og i denne udsendelse taler Karen-Marie og Mette om, hvordan man kan gå sig til større glæde. Vi har været ude og gå med Heidi Møller fra Gå Mig Glad. Det var super inspirerende, og hele interviewet med hende kommer til at ligge som en ekstra podcast, så du kan høre mere om alle de gode ting, en lille gå-tur kan gøre for dig og dit humør.

Karen-Marie og Mette har haft besøg i studiet af Lasse Skovgaard, der er ekspert i sang og alt det gode, sangen kan gøre for kroppen og sjælen. Hør interviewet her :)

Vi tager hul på 2020 med en sang, for vi har fundet ud af at det at synge sammen er vejen til et sundere liv og et bedre humør. I løbet af ugen kommer der en bonuspodcast. Et interview med Lasse Skovgaard, der er ekspert i fællessang. Indtil da kan du høre, hvad Karen-Marie og Mette fik ud af deres snak med Lasse.

Årets sidste afsnit af Prøevliåhørher er en stor opsamling af alle gode pointer fra de sidste 13 uger. Så hvis du ikke har hørt de gamle afsnit, kan du passende starte her med et lille resume. Og så varmer vi selvfølgelig op til jul. Vi høres ved igen i januar. Tak for i år.

En god chef er en sød chef

I dag kigger vi nærmere på en svensk undersøgelse, der fortæller os lidt mere om, hvad medarbejdere ønsker af deres ledere. Ikke overraskende hander det ikke om pisk og gulerod, men om anerkendelse, interesse - og at man husker at sige godmorgen...

Et af de store buzz words på arbejdspladserne for tiden er 'forandringsparathed'. Man finder næsten ikke en jobannonce uden et krav om, at ansøgeren skal være forandringsparat. Dette drøfter Karen-Marie og Mette i dagens podcast, og de løfter også sløret for, hvor meget forandring de selv er parat til.